Miljørigtig for fremtidens skyld
Hårpleje, kropspleje, naturlægemidler, specialprodukter, babyprodukter, solprodukter, voksprodukter, tandpasta, levnedsmidler, kosttilskud… DermaPharms miljøvenlige produktion strækker sig fra A – Z.
Ca. halvdelen af DermaPharms produktion dækker over egne mærker som Derma, Derma Helse, Babyline og Curabeta. Den anden halvdel er specialiseret lønproduktion af private labels. Denne fordeling giver os en god og velassorteret produktspredning og et bredt erfaringsgrundlag i det vi kalder kundetilpasset produktion.
Hos DermaPharm har vi kompetencen og faciliteterne til at udvikle, producere og levere miljøvenlige og sundhedsbevidste produkter, der er milde for såvel forbrugeren som miljøet. Med mere end 30 års erfaring, og ikke mindst med et team af innovative og velkvalificerede medarbejdere, kan vi tilbyde den totale løsning fra idé til færdigvare - gode hudplejeprodukter gennem dokumenteret, grundig forskning og en sikker fremstillingsproces med milde, sporbare ingredienser.
